Når virkelighed og fiktion blandes sammen i podcasts

Hvis fiktion og fakta fik et kærlighedsbarn, ville det være faktion.

I lydmontagen kan fortælleren være mere eller mindre til stede og dermed skrue op og ned for intensiteten. Hvis vi ikke har den altvidende fortæller, og her mener jeg f.eks. journalisten, der har produceret montagen, til at guide os igennem fortællingen i små mellemstykker med uddybende forklaringer, så kan det være sværere at skelne mellem fakta og fiktion.

Lydmontagen kalder derfor sig selv for en faktionsgenre, fordi den opstår i en kombination af virkemidler fra både fakta- og fiktionsprogrammer. Montagen er forankret i virkeligheden, men præsenterer fortællingen i bearbejdet form. Deraf kommer det fiktive ind og blandet sig med fakta.

Udover fortællerens mulige tilstedeværelse, indtræffer faktionen sig også i hvert et valg produceren træffer, da det dermed også er et fravalg af noget andet. Produceren kommer med disse valg og fravalg frem til en konklusion der enten bliver fremlagt implicit eller eksplicit og altså fjerner montagen fra det udelukkende fakta-baserede. Disse valg sker i alle slags medieproduktioner, men måske netop endnu mere i en lydmontage, hvor der ikke er en billedside til at understøtte lyden, og hvor der med vilje er klippet meget mellem forskellige lydsider frem for f.eks. et interview, der bliver spillet råt eller med få redigeringer.

Audiodrama

Genren audiodrama er et godt eksempel på radio- og podcastserier der bevidst leger med grænsen mellem fakta og fiktion. Fortællingerne er opdigtet, men de bliver iscenesat på en måde med optagelser og effektlyde, så lytteren kan blive i tvivl. Det er jo næsten som skuespil, men du kan ikke se hvor optagelserne er lavet, så de kunne i princippet lige så godt være ægte.

Jeg blev i hvert fald snydt til at starte med, da jeg hørte de to audiodrama-serier Limetown og The Message.

The Living Room

Jeg har i et tidligere blogindlæg nævnt The Living Room, som har fået meget kritik for at være en fiktiv historie, der bliver fremstillet som værende sand.

Handlingen i The Living Room

The Living Room er en voyeuristisk historie om en kvinde der fra sit eget vindue kan se et par gennem et vindue i en anden bygning. Manden i det par, hun gennem en periode følger fra sin udsigtspost i vinduet, bliver ramt af kræft, og vores fortæller bliver dermed vidne til manden langsomme og smertefulde forfald.

En dag da kvinden ser ud, er manden der ikke længere. Han er død, og vores fortæller bliver ramt hårdt følelsesmæssigt af denne opdagelse.

Hvad gør faktionen ved oplevelsen?

The Living Room har fået en del kritik på Radiolabs side, og jeg vil mene, at der er en klar grund til kritikken netop her. For ser vi på den usynlige forventningskontrakt der eksisterer mellem lytter og producer af netop denne podcastserie, så rammer The Living Room helt ved siden af.

Radiolab er en podcastserie om videnskab (især naturvidenskab). Der er derfor en forventing om, at Radiolabs podcastepisoder handler om videnskabelige forsøg, opdagelser eller andet, der har afsæt i den målbare virkelighed.

Jeg har fundet nogle citater fra Radiolabs hjemmeside, hvor de har lagt podcastepisoden ud, som er meget sigende om forvirringen der skyldes det kontraktbrud der sker, når Radiolab laver en podcastepisode, der godt kunne have skjulte fiktionselementer i sig.

This story lacks credibility on many levels. Diane could supposedly see these people clearly from half a block away. She could see their heads as they lay in their bed, which was pushed up against the window, and somehow she could see their bodies, too, as they were making love. – Kathryn, 08/01-2016

I truly hate saying this because this was quite the emotional story and there is every chance that I’m off here, but for some reason, as it was delivered, I had this sense that there was something inauthentic about it. I don’t know how to describe it except to say, there seemed something about it that was too dramatic to be real. This response was so acute that I had to listen to it twice and really, REALLY listen to it the second time. There were things that were extraordinarily convenient in explaining how this situation could occur, and convenient in the way that makes it difficult if not impossible to verify. (…) I hate being so suspicious but it’s a feeling I have and I can’t deny it. I hope I’m wrong and it’s all true. – Roi James, 27/01-2016

Not sure, after skimming the comments, whether this was a true story, a work of fiction, or some combination of both.

If fiction: please let your listeners know ahead of time. We have a right to know. – Ugh, 12/01-2015

If it is not true, you have committed an ethical breach by intentionally deceiving your listeners. – James, 19/06-2015

For nogen handlede det om personlige præferencer og valget af netop Radiolab, som jo ellers bringer virkelige historier om videnskabelige undersøgelser.

Why does it matter if it’s true or made up?

Answer: personal preference.

That’s why I listen to radio lab and not to some drama or short story podcast. For me, it’s interesting to listen to an account and know that a real person experienced a real thing. This story was a melodrama prepared and distributed for the express purpose of eliciting a specific response from us. To that end, I find it less interesting. That’s fine though. My only real gripe was accurate labeling by radio lab so I could have known up front to skip this one. – Kris Ayers, 30/04-2015

Længere nede får John dog sat alle “faktionsskeptikerne” på plads med denne kommentar:

I’ve read some comments and I’ve got to wonder: who the f*ck cares if the story is real or not? Were there inconsistencies in the storyline? Probably (I don’t care enough to go back and confirm them or even look for them). Are there inconsistencies when people tell the truth. Usually.

Does it matter? No. Why? Because this sh*t easily could have happened. And it reminds us all how precious life is–and how sad at times it can be, and how human we all are. (Also, I think there are more interesting things to talk about than the validity of the story itself). – John, 28/04-2015

Det er en interessant diskussion om faktionselementet i de valg, podcastproducerne træffer, når de klipper deres lydoptagelser. Og for lytterne er det tydeligt, at der er nogen der føler sig snydt, hvis det ikke bliver sagt eller skrevet eksplicit, at der er manipuleret med optagelserne.

Har du hørt en podcastserie eller -episode, der fik dig til at tvivl på, om historien var ægte eller ej? Og synes du det er et kontraktbrud, hvis det ikke bliver udpenslet?